Karrierebyviborg.dk erstatter uddannelse.viborg.dk

KarrierebyViborg

Karrierebyviborg.dk samler al den viden om uddannelse og job i Viborg Kommune, som studerende og uddannelsessøgende har brug for.

Karrierebyviborg.dk er skabt i et samarbejde mellem uddannelserne, erhvervslivet og Viborg Kommune.

Nemt at koble uddannelse og job
Siden indeholder blandt andet en nem og overskuelig oversigt over de erhvervssektorer, hvor der er stor lokal beskæftigelse og stort vækstpotentiale. Det kobles med de uddannelser, som kvalificerer den uddannelsessøgende til et job i netop disse sektorer. Hvis man f.eks. ønsker et job indenfor datacenterteknologi, så er det derfor nemt at finde ud af, hvilke uddannelser, der giver de kvalifikationer, der skal bruges i denne branche.

Siden indeholder også den omvendte oversigt, som giver interesserede mulighed for at se, hvilke virksomheder, der typisk ansætter folk med en given uddannelse.

Følg Karriereby Viborg på sociale medier
Det er også muligt at følge Karriereby Viborg Instagram og Facebook, hvor en række studerende fortæller om livet som studerende i Viborg Kommune.

Lanceringen af karrierebyviborg.dk betyder også, at hjemmesiden uddannelse.viborg.dk bliver nedlagt. Interesserede, som tidligere har abonneret på nyhedsmails fra uddannelse.viborg.dk, opfordres derfor til at finde information og nyheder på den nye hjemmeside og på Karrieby Viborgs sociale medier.